Skam dig, Mette!

Jeg fik næsten kaffen i den gale hals, da jeg så indslaget på TV2 om Mette Lehmann på Fanø, der er grafisk designer af uddannelse, arbejdsløs og derfor nu sendt i seniorjob. Den gode fru Lehmann har fået arbejde som gadefejer i Fanø Kommune, og dermed udfylder hun en meningsfuld position, og frem for alt: Hun gør nytte for de penge, hun får. Men er Mette Lehmann så glad og tilfreds for, at hun ikke skal gå arbejdsløs og blot modtage uden at yde? Nej da! Det er skam under fruentimmerets værdighed at være gadefejer.

Jeg synes, du skal se indslaget her:

[button link=”http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-55816544:grafisk-designer-bliver-gadefejer.html?forside” type=”icon” icon=”people” newwindow=”yes”] TV2 indslag[/button]

 

 

Uværdigt at arbejde?

Mette er som nævnt grafisk designer – og altså også en arbejdsløs af slagsen. Derfor er hun grundet sin alder berettiget til at få et seniorjob, så hun kan fastholde sin plads i systemet, til hun kan gå på efterløn. Og det er hendes bopælskommune, der er ansvarlig for at sikre hende dette job. Endnu en fantastisk velfærdsfordel, der er helt unik for Danmark – systemet sikrer, at du kan fastholde din plads, så du kan forlade arbejdsmarkedet som 60-årig og derefter høste efterløn i mange år, til du kan gå rigtigt på pension. Tænk engang: Først gives efterlønnen som en mulighed, der er stort set helt finansieret af andre skatteydere, for det lille efterlønsbidrag dækker jo kun en brøkdel af den sum, der samlet udbetales til den enkelte i efterløn. Og dernæst sørger samme samfund for, at du ikke ryger ud af systemet ved at tilbyde dig et lovfæstet job. Og oven i købet et meningsfuldt job.

Men den gode Mette Lehmann mener ikke, det er værdigt for en 58 årig grafisk designer at iklæde sig en orange kedeldragt og holde kommunen pæn. Hun er jo uddannet grafisk designer, og på trods af, at hun har været arbejdsløs i længere tid, mener hun, at det er samfundets PLIGT at sikre, hun kan arbejde som grafisk designer.

Hvor mange ledige jobs som grafisk designer er der på Fanø eller i omegnskommunerne? Og hvis der var nogen – hvorfor var Mette Lehmann så arbejdsløs?

Hun mener, at Fanø Kommune så har pligt til at skabe et job til hende. OK – men hvis kommunen skulle bruge en grafisk designer, var der jo ikke noget problem. Det skal de bare ikke. Den slags bekymrer ikke damen – hun mener så, at kommunen for skattepengene skulle skabe jobbet til hende, hvilket nødvendigvis måtte være et job uden mening for alle andre end hende selv.

Det er altså moralen? Lad bare alle de andre skatteydere betale for, at Mette Lehmann kan sidde foran Photoshop og lave noget, Fanø Kommune ikke kan bruge, i stedet for at holde Fanø smukt ren og fin. Sidstnævnte er et fint stykke arbejde, der kommer alt og alle tilgode.

Mette Lehmann er medlem af Prosa, og de har nu rejst en sag mod Fanø Kommune, fordi de mener, at det er uværdigt og i strid med lovens tanke. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvad de andre i orange kedeldragter mener om, at deres job er uværdigt? Og at de skal betale skat til, at individer som Mette Lehmann kan sidde og “producere” grafisk design som ren beskæftigelsesterapi?

For én gangs skyld er jeg rørende enig med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der siger:

At få højtuddannede ældre, der benytter seniorjob-ordningen, til at feje gader, er helt fint ifølge beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen.

– Det giver god mening, at man først og fremmest afdækker, om man kan finde et job, som passer bedst til den enkelte.

– Kan man ikke det, så synes jeg – både som socialdemokrat og beskæftigelsesminister – at det vigtigste er, om man har et arbejde, og ikke hvad for et arbejde, man har, siger hun til DR Nyhederne.

– Jeg er meget bekymret, når jeg hører, også fra fagforeninger, at nogle jobs er dårligere end andre. Hvis et samfund skal hænge sammen, er der mange jobfunktioner, der skal varetages, og ingen af dem er finere end andre. Der er tusindvis af danskere, der går på arbejde hver dag for at gøre rent og rydde op. Dem bør vi være dybt taknemmelige overfor, siger ministeren til TV 2. Kilde: Jyllands Posten

Jeg er nødt til at sige: Skam dig, Mette Lehmann. Og skam jer, Prosa!

Mens det danske velfærdssystem er ved at kollapse grundet ekstrem forkælelse og misbrug, siger I, at det er uværdigt at tjene sin egen løn ved at feje gader på Fanø, når man har en anden uddannelse. Og ved at sige det, siger I samtidig, at der skal fabrikeres et job, der kan tilgodese damens uddannelse udi grafisk design. Men det job er der ikke, og derfor vil et skabt job være totalt uden mening for alle andre – og dermed endnu en snabel ned i en slunken pengekasse.

At det danske velfærdssystem er ved at spille fallit, står tydeligere og tydeligere. Selv den lidt ældre generation (Mette Lehmann er 58) er så snotforkælet af systemet, at enhver anstændighed og den åh så højt besungne solidaritet er gået helt fløjten! Ægte solidaritet ville være at sige: “Jeg er glad for, at jeg har fået et job, hvor jeg gør nytte og tjener min løn, så jeg kan bidrage til det samfund, der om to år overtager min forsørgelse”. Men nej – sådan tænkes der ikke. Og der ligger kimen til en velfærdsderoute uden sidestykke i verden.

Rosenstand out!

Rigtige kvinder og mænd deler da! Gør du?

9 kommentarer til “Skam dig, Mette!”

  1. Det er meget godt Rosenstand. Men hvad med dig selv? Ville du tage et job under “din værdighed”? 😉

    1. Hej Henrik
      Tjaa – lad mig høre, om du mener, det kvalificerer mig, at jeg for mange år siden kørte lastbil (eksport til Sydeuropa), og at jeg kørte over 200.000 km årligt for at banke en gæld af efter et eventyr som selvstændig i mine unge dage? Jeg kan hviske dig i øret, at det ikke lige var en uniform med træsko uden kappe og hængerøv i bukserne, jeg havde øvet mig på. Men jeg gjorde det, og jeg klarede gælden. Om det var under min værdighed? Absolut ikke! Ikke at betale enhver sit ville være under min værdighed. At lade andre lide økonomisk på grund af mig ville være under min værdighed. Besvarer det dit spørgsmål?

      1. @Thomas:
        Jeg synes ikke helt det kan sammenlignes, for at være ærlig. Du har selv valgt at udføre det arbejde, for at nedskrive en gæld – hun er placeret af kommunen.

        @Henrik: Ville du? Det er netop spørgsmålet – hvad man er villig til at gøre – Mette har været villig til at gøre absolut ingenting, og man ligger som man har redt.

        Det er den klassiske “offermentalitet” som er blevet mere og mere udbredt i Danmark over de sidste år. Det kan godt være hun er gammel, men hvis hun VILLE- er der jo 1000 ting hun kunne gøre, for at få noget arbejde, som hun mener er værdigt for hende. Men at læne sig tilbage og være utilfreds, er nok det nemmeste i verden. Hvis man er afhængig af kommunen for at få arbejde, så tager man også det man får!!

  2. Man kunne også vende spørgsmålet om. Hvad er mest værdigt ? at have et arbejde at stå op til ( om så det var at grave grøfter for at dække dem igen), eller gå hjemme på sociale ydelser og lave ingenting ?

    Desværre er mange mennesker blevet så forfængelige at de ikke vil tage et arbejde, med mindre det giver kassen, og samtidig masser af frihed, og minimal ydelse. Kan da huske da jeg i en kort periode var arbejdsløs.. 14 dage i alt.. Det var sku nedtur, de længste 14 dag jeg kan huske. Så fik jeg arbejde på en fabrik, til skod løn og arbejdstider, men jeg fik da et arbejde..

  3. Thomas,

    There finds self worth and integrity in work. During college, I worked 40
    Hours a weeke waitering tables to pay all my expenses
    and after moving to denmark I delivered newspapers and
    worked as a surveyor assistant. After finishing, i was unemployed for the first time since I was 14 and it was strange.

    Today if in 20 yrs, I was unemployed after working all my
    life and a career in IT, I was forced to sweep streets, then I would be sad and maybe insulted. With that said Pride comes from hard work and integrity which is the cornerstone of the effort a person puts in their job.

  4. Jeg opfatter ikke indslaget som at Mette gør krav på at Fanø kommune skal oprette en stilling til hende (den kan være der fremgår af andre medier men ikke i TV2’s indslag).

    Men jeg synes ikke der er noget at sige til, hvis hun har den holdning, når nu loven siger at kommunen skal finde arbejde inden for kvalifikationer og interesser. Det kunne stå i kommunens vision og målsætning, men ikke i loven.

    Om noget er værdigt/uværdigt er helt op til en selv. Fair nok hvis man synes man får tilbudt noget uværdigt, men så må man på med arbejdshansskerne og ændre situationen.

  5. Hej Thomas – godt og aktuelt emne at tage op.

    Jeg kan sagtens følge dig. I min optik ligner det ikke noget at stille særlige krav og ønsker til anviste beskæftigelsestilbud, i en tid, hvor virkningerne af finanskrisen stadig spiller en stor rolle. Nuvel, det giver god mening, at loven forsøger at tilgodese se kvalifikationer og interesser hos de mennesker på offentlig forsørgelse, der skal beskæftiges. Alt andet vil da også være idioti.

    Men i det aktuelle tilfælde, bør Mette Lehmann være glad for, at der er bud efter hende – hun kan bruges til noget – endda til andet end lige det hun er uddannet til. Kommunen har brug for hende og hun gør noget samfundsnyttigt. Om det handler om at feje gade eller aktiverer ældre, eller være piccolo på Rådhuset, er sådan set lige meget. Jeg mener det handler det om, at vi som indvider skal være taknemmelige over at bo i et land – et velfærdssamfund med et socialt sikkerhedsnet.
    Når samfundet/systemet holder hånden under os ved behov, må vi også indstille os på at yde noget den anden vej. De fleste af os får på et eller andet tidspunkt behov for at ”blive løftet” i større eller mindre grad af denne hånd. Det er en god sikkerhed at have.

    Som socialrådgiver har jeg set mange mennesker have et reelt behov for hjælp fra det offentlige. Desværre har jeg også set, hvordan systemet bliver udnyttet. Det gør mig arrig at se medborgere, der udnytter systemet – folk der ikke reelt har brug for hjælp. Folk der ikke gider at yde en indsats.
    Det rammer i høj grad de mennesker, der virkelig har behov for hjælp – i en periode, måske for resten af livet. Pengekassen er jo ikke uendelig dyb.
    Med fare for at lyde forstokket, så er det rent faktisk min holdning “at man må yde for at nyde”.

    Aktuelt er jeg selv kommet på sygedagpenge, af fysiske årsager. Men jeg kan garantere, at jeg vil betale tilbage (hvilket systemet ikke engang kræver). Når jeg er kommet mig, kan jeg ikke forvente, at de gode jobs er tilstede. Så må jeg da være rede til, for en tid, at tage et job, jeg måske synes knap så interessant. Måske endda et job, der intet har med mit fag at gøre (jeg kan så supplerer min indtægt ved at lave lidt hjemmesider i aften timerne). Men forhindrer det mig i at søge andet arbejde, mens jeg er i job? Nej vel. Jeg har i øvrigt arbejdet som tømrer, væver, handicaphjælper, voksen-ven m.m. Intet, absolut intet uværdigt i det.

    At tale om, hvorvidt et job er værdigt eller uværdigt…tja, jeg forbløffes. Hvad i alverden er meningen med at nedgøre andres arbejde. At modtage offentlig forsørgelse (før pensionen) – er sgu’
    da uværdigt, hvis holdningen er; “det er min ret – og jeg gider ikke gøre noget, for jeg behøver det ikke”. Sådan som den aktuelle sag med Doven-Robert.

    Nu er det jo ikke lige meget om man IKKE KAN arbejde, eller IKKE VIL arbejde. Jeg er klar over, at der er en gruppe mennesker, der grundet forskellige sygdomme – ikke kan tage et almindeligt job.
    Det er vigtigt at huske på. Men fletallet på offentlig forsørgelse, kan gøre lidt. Arbejde, måske bare 5-6 timer i ugen. Lidt har også ret. Der er efter min mening intet, der er mere uværdigt og ødelæggende for et menneskes selvværd – end at føle at der ikke er brug for en. At der ikke er nogen forventninger (krav) til en. Det medfører passivitet og depressioner.

    Som en del af vores samfund må og skal vi alle yde det vi hver især kan. At feje gader er ikke uværdigt – heller ikke for en akademiker uden job. At drikke kaffe med ældre medmennesker eller
    bade handicappede, er heller ikke uværdigt. Hverken for kontanthjælpsmodtageren eller en arbejdsløs bankrådgiver.

    Summe summaruim: Mette Lehmann og Doven-Robert “stik piben ind” og kom ud af jeres forkælede antagelser og hold fanen høj ved at yde noget samfundsnyttigt.
    Hvem ved, måske en dag, måske bliver i tilfredse med jeres liv. Men jeg nægter at tro på, at bitterhed og passivitet fører til mere livssglæde.

  6. Aksel Ludvigsen

    Mette Lehman, Dovne Robert og Carina og alle de andre der ønsker at fise den af. Jobcentrene er til for Jer.
    “Den enes død, den andens brød”. De ansatte på jobcentrene skulle nødigt blive arbejdsløse. Det er jeres ansvar at, det ikke sker. Kom nu i gang.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen