Den 5. juli skrev jeg et indlæg om Enhedslisten – se det her – som selvfølgelig gav noget respons. Blandt andet fra mennesker, der mente, at jeg nok overdrev lidt, og at Enhedslisten slet ikke er så farlige, at de bestemt er et demokratisk parti osv. Men så i dag den 15. juli 2012 melder Enhedslisten selv ud, hvad de står for og ønsker. Og det er én lang bekræftelse af, at Enhedslisten er et antidemokratisk parti, og de direkte og utvetydigt arbejder for en omstyrtelse af demokratiet. Eller sagt på godt dansk: De er en flok landsforrædere, der via en revolution (som de dog gerne ser ikke voldelig) vil indføre et system, hvor kritiske medier lukkes, militær og politi nedlægges etc. Og naturligvis er de nødt til at nedlægge både politi og militær, da disse to instanser må formodes at forsvare det demokrati, de er sat til at beskytte.
Stem EL og svigt dit land
Det kan siges, at indtil i dag har der været en mulig undskyldning for de mennesker, der stemmer på EL: Uklarhed om programmet og målet for partiet. Den undskyldning er definitivt og uigenkaldeligt fjernet i dag. En stemme på Enhedslisten er en stemme på mennesker, der har som det erklærede mål at nedlægge demokratiet, indføre censur og statskontrolleret presse. Og nu er det ikke længere mig og andre bekymrede, der siger det – nu er det Enhedslisten selv. Dermed er enhver tvivl jo fjernet.
Landsforræderi?
[box type=”warning”] “Jeg tror på en revolution og en samfundsomvæltning. Får Enhedslisten 90 mandater, og kan vi gennemføre det via lovgivning, har vi ikke noget dansk militær eller politi. Der vil heller ikke være nogle, der tjener penge på andre. Den private ejendomsret over produktionsmidlerne er ophævet. Men selvfølgelig må man godt eje en tandbørste. Virksomhederne er offentlige eller under medarbejderkontrol. Det vil også give god mening at lukke børsen, for aktier er et misfoster, man kan tjene penge på. Der er måske en enkelt andelsparekasse tilbage, men som udgangspunkt bør vi nationalisere bankerne,” siger Katrine Toft Mikkelsen, der er hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten. Hun mener, at to af de største forhindringer for revolutionen er det danske militær og medierne, som ifølge hende vil forsøge at tilbagerulle en gennemført revolution. Derfor forestiller hun sig, at det bliver nødvendigt at lukke udvalgte medier.[/box]Lad os lige starte med definitionen på landsforræderi: “Landsforræderi betegner den forbrydelse, det er at begå handlinger, der er til fare for ens eget lands sikkerhed eller er i åbenlys modstrid med dets interesser.”
Handlingerne fra EL kan jo ikke diskuteres – de plæderer åbent for en omstyrtelse af demokratiet, for en fjernelse af den grundlovssikrede ejendomsret og den grundlovssikrede ytringsfrihed. Og de melder helt klart ud, at de vil foretage handlinger, der bl.a. omfatter at lukke medier, der er kritiske, nedlægge militæret etc. Så derfor tøver jeg ikke med at kalde dem for landsforrædere.
Demokratisk valgt parti?
Ja – Enhedslisten er valgt på tinge via et frit valg. Lad mig i al stilfærdighed minde om, at det blev Adolf Hitlers nationalsocialistiske arbejderparti også i 30’ernes Tyskland. Også han og hans kumpaner startede ud på “demokratisk vis”, men han var bare snu nok til ikke at melde klart ud, før det var for sent. Det var Enhedslisten heldigvis ikke. Og det stiller dig, der stemmer på dem, med et enormt ansvar:
Dit ansvar som EL vælger
Nu er der åbnet for den virkelige dagsorden hos Enhedslisten. Ikke fra deres kritikere som for eksempel jeg er det – men fra partiet selv. Og det er endnu værre, end selv kritikerne frygtede. Jeg havde ikke troet, de ville nedlægge medier – i hvert fald ikke endnu. Men det vil de. Og dermed endegyldigt knægte frihed og lighed. Det ansvar tager du på dig, hvis du stemmer på dem.
Enhedslisten vil stjæle den private ejendom – ikke kun fra de aller rigeste men også fra blikkenslageren med tre svende, der kæmper for at holde gang i hjulene. Det ansvar tager du på dig, hvis du stemmer på dem.
Nogle vil sige, at det er godt, at Enhedslisten er i Folketinget, og at de bare ikke skal have mandater nok. Men hvordan vil du kontrollere det? Og at sige sådan, svarer jo til at sige, at hvis 5 milligram stryknin slår dig ihjel, tager du ikke skade af 3 milligram.
Voltaire sagde: “Jeg vil bekæmpe dine meninger, men jeg vil dø for din ret til at have dem.” Den gælder i et demokrati og om demokratiske holdninger, som man kan være rygende uenig i. Men den gælder ikke, når det handler om antidemokratiske mennesker, der vil omstyrte samfundet og skabe et nyt, hvor det er de samme mennesker, der styrer medierne. I et demokrati er der plads til – og der SKAL være plads til – at have divergerende og grænseoverskridende holdninger, og derfor skal der også være plads til EL. Sådan må det være. Men det fritager jo ikke den menige dansker for ANSVARET – og det ansvar, der nu ligger på et flertal af københavnere og på omkring 13% af danskerne, er jeg meget sikker på, de ikke er parate til at tage.
Forstår du – EL vælger – hvad det er, dit parti er i gang med? De vil et socialistisk samfund, og det er deres ret at ville. Men de vil også lukke kritiske medier, og det er altså diktatur. Er det virkelig det, du vil?
Du var tilgivet din stemme på EL til og med i dag. Men fra i dag er du ikke tilgivet længere. Hvis du stemmer på et parti med den dagsorden, er du i mine øjne landsforræder, for du giver magt til mennesker, der vil omstyrte demokratiet og friheden inkl. ytringsfriheden. Pyt med dit ønske om at nationalisere bankerne og den slags. Det er jo en politisk holdning, og den respekterer jeg, selvom jeg er uenig. Men dit ønske (ja – jeg skriver direkte til dig, der stemmer EL) om at fjerne ytringsfriheden og demokratiet, kan jeg ikke respektere. Og det vil jeg bekæmpe. Ikke som Voltaire beskriver det, for jeg mener ikke, du har RET til at ville indføre et kommunistisk diktatur i Danmark.
Så jeg slutter med definitionen på landsforræderi: “Landsforræderi betegner den forbrydelse, det er at begå handlinger, der er til fare for ens eget lands sikkerhed eller er i åbenlys modstrid med dets interesser.” At stemme på EL efter deres udmelding i dag er en handling, der er til fare for dit eget lands sikkerhed og i åbenlys modstrid med dets interesser.
Rosenstand out!
Jeg var simpelthen ved at få kaffen i den gale hals, da også jeg i dagens aviser læste ovennævnte citat fra Katrine Toft Mikkelsen, Hovedbestyrelsesmedl. i Enhedslisten.
Det samfund, der beskrives – ikke bare af Katrine Toft Mikkelsen, men eksmpelvis også af Per Clausen (MF), ligger bare så utrolig fjernt fra
det samfund, jeg ønsker. Jeg er fuldstændig enig i, at Enhedslisten taler om et absolut anti-demokratisk samfund når ytringsfriheden undsiges – medier ønskes lukket – militær og politi lukkes ned – og den ellers ukrænkelige ejendomsret ophæves, for at ex vores boliger kan blive overtaget af en diktaturstat, hvor vi så alle igen kan leje vores egne huse.
Ingen må eje eller tjene mere end andre. Vi taler jo om kommunisme i ordets værste betydning.
Skulle dette scenarie blive virkelighed en dag, hvilket jeg heldigvis ikke tror – så “småtkørende” er flertallet af danskerne heldigvis ikke….skulle det blive virkelighed, Thomas, tror jeg du snart kan forvente en del nye danske medborgere i dit nye land.
Sørg blot for at rejse fra Danmark, INDEN EL får magt. Deres system er jo kendt for hermetisk lukkede grænser, så ingen flygter fra paradis.
Det er bestemt ikke nogen rar tanke, hvis Enh. kom til magten – men jeg tror det ikke det sker 🙂
Næ – det tror jeg også, at mange forstandige tyskere sagde i 30’erne.
Meningsmålingerne har aldrig været bedre for en blå regering, og der er ingen tvivl om, at danskerne f.eks. elsker kongehuset, så Enhedslisten er deres egne værste fjender. Clausen har lige været på TV2 nyhederne for at trække i land. Nu kaldes det visioner… 🙂
Jeg er glad for Enhedslisten aldrig vil få magt som de har agt. Vores medlemskab af EU sikrer åbne grænser, og døgnfluen vil snart opleve, at luften går helt ud af ballonen. Kan godt være Johanne ser sød ud men hendes politik stinker.
Det vil stensikkert også komme til udtryk i kommende meningsmålinger.
Men derfor er det kun godt at advare mod dette vanvid, så det skal du have tak for.
Jeg håber, du har ret, Henrik. Men jeg er ikke sikker, for EL har jo mange tilhængere, og jeg må formode, at ingen kan finde på at stemme på et parti uden at vide, hvad det står for? 😉
I øvrigt er det temmeligt ligegyldigt, hvad Clausen og andre siger i den sammenhæng, for det er jo et kendt og meget bekymrende faktum, at det er hovedbestyrelsen og IKKE de folkevalgte i EL, der bestemmer. En anke, som mange andre partier har mod EL.
Mange har meldt sig ud af S og SF i frustration. Nogle er gået efter den ‘søde’ stemme i pressen (Johanne Schmidt Nielsen), men TV2 nyhederne vil stensikkert punktere dén ballon.
Og desværre tror jeg kun det er de få politiske nørder (som mig), der nærlæser partiprogrammer. Flertallet stemmer som vinden blæser. Dog med den krølle at den negative omtale netop nu har gjort folk nysgerrige efter at undersøge deres fundament bedre, og så kommer Ø’s politik hurtigt til at lugte meget slemt, for at sige det pænt…
“The sky is falling!”, yelled Chicken Little. Som bosat i USA kender du helt sikkert den fabel som citatet kommer fra – det er jo kulturhistorie, som jeg er sikker på du har sat dig ind i.
Det er omkring den samme karakteristik jeg vil give af dem, som i amerikansk politik tror, at en præsident kan blive valgt ind og ændre landet totalt. Men det er jo ikke et totalitært styre, og grundlove kan altså ikke umiddelbart ændres – der er parlamenter/kongresser og endda krav om folkeafstemninger på bestemte emner.
At advare mod at Enhedslisten er ved at omvælte Danmark er omkring det samme. De graver såmænd blot sig selv ned ved at komme med de udtalelser, som der er kommet de sidste par dage. Der er ingen grund til at tro at ‘the sky is falling’.
Det er lidt ligesom, da sorgerne ubegrundet blev taget på forskud omkring dansk skattelovgivning, og det blev til ‘Danmark stinker’ og ‘Danmark kan rende mig’. (http://www.bt.dk/danmark/dansk-direktoer-i-usa-danmark-stinker). Hvordan går det med forresten med statsborgerskabet?
Danmark er priviligeret med et ret veluddannet folk med en god portion sund fornuft – ellers ville man jo heller ikke se den nuværende røde regering lave reformer og aftaler der er mere blå end den tidligere blå regering kunne gennemføre. De ved godt det skal til, og det er ansvarlige mennesker. Dem på den yderste fløj bliver ved at være på den yderste fløj.
Hav en god søndag.
//A.
Jeg håber du har ret, Anders.
Jeg vil nu hellere risikere at advare og senere se, at danskerne besindede sig, end jeg vil tie og se det modsatte.
Hvilket statsborgerskab spørger du til?
Anders: Nu er der gået næsten halvandet år, siden du skrev din kommentar. Synes du stadig, at EL bare graver deres egen grav?
Helt rigtig Thomas.
Det er ude i det åbne nu, undskyldningen kan ikke bare trækkes over på, at det er en gammelt parti program.
Godt objektivt beskrevet Thomas.
EL = Mao
Mao = EL
Enhedslisten er fucking blæste i låget – pardon my French.
Det bliver værre endnu! http://politiken.dk/politik/ECE1691815/el-medlem-vold-kan-vaere-noedvendigt-forsvar/
Ja, Henrik. EL og deres tilhængere fortjener ikke engang at blive kaldt svin (det er synd for svinene).
Hatten af for din indsats for at oplyse befolkningen om ELs “fortræffeligheder”.
Vi er simpelthen nødt til at tage bladet fra munden og komme igang med at kommunikere og gøre opmærksom på hvad det jo egentlig er at Enhedslisten vil. For det er da godt nok skræmmende.
Og de er jo ovenikøbet selv ude at sige, at der er jo en lang række ting de gerne vil, men som de jo godt ved, ikke er klogt at tale om i offentligheden. Så når der er en EL’er der kommer til at tale over sig, bliver personen jo irettesat og johanne m.fl. tager afstand fra tankerne. Men selv søde Johanne går jo ind for disse frygtelige ting.
Vi er i lommen på USAs krigsmaskine i over et årti, vi er helt med på afdemokratisering igennem EU, vi bliver overvåget i hoved og røv, mens TPP er på vej til at fjerne nationalstaten, alt i profitens navn. Vi er ved at opleve corporate fascisme på klods hold, og folk herinde tror Enhedslisten er problemet. Godt klaret, spassere.
Tja Goran – din retorik og din afskedssalut understøtter jo blot mine argumenter på glimrende vis. Tak for understregningen.
Jeg ved squ ikke, Thomas; jeg tænkte jeg burde tilpassede niveauet efter medianen på siden, så jeg landede et sted imellem Andersens civiliserede kommentar og så din kommentar vedr. svinene.
Enhedslisten bragte os ikke i Iraq og Enhedslisten (og her er DF også med) er ikke i gang med at afgive vores suværenitet og demokrati til fordel for den centrale EU komitet.
Tja – det kan være, du synes bedre om kammeraterne og meningsfællerne i Cuba og Nordkorea. Jeg ved det ikke. Men jeg ville ikke bytte med de systemer, som EL hylder, og som bringer så fortvivlende dårlige forhold til alle, der lever under dem.
Nu er der en smule forskel på hvor tæt vi er på Cuba og EU fysisk, monetært og legalt lige på nuværende punkt i historien; så meget så at vi er ved at blive et med et udemokratisk EU, mens vi frygter Cubanks diktatur.
Men for at svare på dit spørgsmål: hvis Enhedslisten var ved at afslutte Danmark, sådan som Venstre, S, SF og de Radikale er ved at gøre lige nu, ville jeg klart være imod. Og ja, selv Samuelsen har talt imod det nuværende korporatistiske parti i Folketinget, så Alliancen slipper lige for at bleve nævnt.
En ting er skrækfantasien om Enhedslisten. Noget andet er virkeligheden, hvor Enhedslisten er en af de få der i det mindste taler imod Fogh-Modellen. Hvis nogen er i tvivl, så går FM ud på: tjen EU, NATO og Goldman Sachs mens du er in-office, og bliv belønnet derefter med en fed post hvor du ikke behøver blive genvalgt af dine medborgere nogensinde igen. Det er sådan demokratiet dør, venner, og ikke i en eller anden absurd Sovjettisk komplot.
“Og at sige sådan, svarer jo til at sige, at hvis 5 milligram stryknin slår dig ihjel, tager du ikke skade af 3 milligram.”
Alt er giftigt Thomas – der drejer sig om mængderne. Så hvis din analog skulle være korrekt, så vil man henover tid opbygge en form for tolerance – hvis vi skal være korrekt (og hænge os i teknikaliteter) 😀
Med hensyn til Liste Ø ( og deres søster parti Liste O – begge er kollektivistiske forbudspartier og har tvangstanker om forurening – på henholdsvis det kulturelle og miljømæssige) så er pt. begge politiske freeloaders, det er gratis for dem at have en mening, da de endnu ikke besidder vigtig ministerposter. Lur mig ikke hvis O eller Ø får ministerposter (aka når virkeligheden rammer dem) – så får de også en vælgerlussing.