Hvis du har fulgt mig på Twitter eller et af de andre steder, jeg slår mine folder, ved du allerede, at jeg har skrevet en ny bog. I dag udkommer den! Og nej – det er ikke en bog om hverken søgemaskineoptimering, AdWords eller andet online halløj. Og nu er det så, jeg kommer lidt til kort – altså når jeg skal fortælle dig, hvad det er for en bog. Selv synes jeg, det er en selvhjælpsbog, men det er ikke alle enig med mig i. Bogen hedder “Virkeligheden er klog”, og du kan købe den her: Selvhjælpsbog
Soulaima Gourani – hende kan du tjekke ud her – har vist mig den ære at skrive forordet til bogen, og hun skriver bl.a.:
Visse bøger bør læses grundigt og gerne langsomt. Denne bog er sådan en slags bog. Du nyder den som et godt stykke chokolade, og den har fortjent at blive læst grundigt. Bogen er en blanding af en krimi og en moderne selvbiografi, hvor forfatteren tager dig med på en rejse.
OK – krimi og selvbiografi havde jeg ikke lige set komme. Men jeg kan godt leve med den betegnelse, for Soulaima Gourani slutter med at skrive:
Når du har læst bogen, er du en forandret person, der ikke kan lade sig fælde af et par udfordringer – du tør simpelthen tænke større. Jeg giver bogen min varmeste anbefaling – og jeg anbefaler dig at købe den ikke kun til dig selv men til alle dem, som har fortjent et kærligt spark og en dosis ny energi i deres liv og karriere.
Selvhjælpsbog alligevel?
Den første anmeldelse er skrevet – og den er skrevet af psykoterapeut Lise Bülow. Hun vurderer den til at være en selvhjælpsbog, og hun skriver bl.a. i sin anmeldelse:
Thomas tager almenmenneskelige emner samt flere psykologiske dilemmaer op. Disse ses på med vid og jordbundethed og fra en erfaren coach og rådgivers synspunkt krydret med egne erfaringer og oplevelser. Jeg kan på det varmeste anbefale ” Virkeligheden er klog” . Et frisk pust til de utallige bøger om at håndtere livet og hvad dette disker op med set gennem Thomas Rosenstands knivskarpe pen og erfaring.
Trykt udgave, PDF eller E-Pub
“Virkeligheden er klog” fås som både trykt bog (paperback), som PDF bog og som E-Pub bog. Sidstnævnte er formatet til dig, der vil læse den på iPad eller iPhone. I øvrigt kan du konvertere E-Pub bogen til stort set alle tænkelige e-bogsformater til blandt andet Kindle, Sony m.fl. med det geniale og helt gratis program Calibre.
Den trykte udgave leveres direkte til din postkasse med Post Danmark, og vores lagerhotel sender alle ordrer afgivet inden klokken 14 samme dag – på hverdage selvfølgelig. Så hvis postmanden ellers vil det, er det dag til dag levering.
Køber du bogen som PDF eller E-Pub, er det levering i realtid. Du kan betale med Dankort, Visa, Mastercard og JCB, og så har du din e-bog minutter senere – og den trykte udgave dagen efter på hverdage. Du kan også betale med bankoverførsel, men så sender vi først din bog (trykt eller e-bog), når vi har modtaget din betaling.
Hvorfor sådan en bog?
“Hvorfor” er nemt: Jeg har gennem mange år coachet og superviseret en lang række mennesker lige fra koncernchefer til misbrugere til et bedre liv, mindre stress, andre mål og ud af diverse former for misbrug. Det vidste du nok ikke om mig, vel? Men det har jeg altså – og jeg gør det stadig. Og jeg ser, hvor sørgeligt mange mennesker der trænger til at få et kærligt spark der, hvor ingen “ordentlige” terapeuter tør sparke. Men det tør jeg – og jeg gør det i bogen også.
Nok om det – nu skal du nok få lov: Du kan selvfølgelig hente en gratis smagsprøve i form af et kapitel fra bogen. Og du kan kan købe hele bogen med det samme. Begge dele gør du på bogens egen hjemmeside: www.virkelighedenerklog.dk
Bogen koster 260 kroner + porto som trykt bog – og 215 kroner som e-bog. Begge beløb er inkl. moms.
Interview om kapitlet om den indre bestyrelse
Ander Saugstrup ringede mig op efter at have læst bogen, og det kom der denne lille snak ud af:
Nu er jeg spændt på, hvad du synes?
Rosenstand out!
Tillykke med den lille ny. Glæder mig allerede til at læse den og er sikker på at den er god. 🙂
Linket til bogen i bunden af siden virker ikke da det peger til concept-i.dk/blog/www.virkelighedenerklog.dk – bare til info 🙂
Takker – fikses nu.
Tillykke Thomas 🙂
Hermed købt.
Stort tillykke med bogen fyldt med kloge ord 🙂
Tak smukke!
Så er hjælpen også på vej her til Udkantsdanmark. Tillykke Thomas, glæder mig til at læse den 🙂
Hej Thomas. Stort tillykke med den. Den ryger på ønskelisten sammen med Jæger Tohundrede. Så er der kanon læsning i julen. Keep Up the energy.
Hej Frank
Det lyder som et godt mix – Lars Møller er en af mine gamle venner. En super fyr – og jeg er sikker på, at hans bog er lige så super.
Kan man købe papirudgaven i en signeret version, eller skrive sig op til sådan en fætter?
Tillykke med eksponeringen, og jeg glæder mig til at læse den. Gratis kapitlet har kun gjort bogen endnu mere spændende!
Det er pænt af dig at spørge, Morten – jeg bliver helt genert. Men nej – det er lidt bøvlet, for bøgerne befinder sig på et lagerhotel i Danmark, og jeg sidder i Florida.
Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om hele bogen, når du engang har fået tygget dig igennem den.
Det er altid spændende, at tage en svømmetur med de famøse 70000 favne vand under sig. Og i øvrigt stort tillykke med at turde dette! 🙂
Men jeg kan ikke lade være med at spørge. Hvem henvender bogen sig egentligt til?
Måske der endda kunne være lidt konverteringsoptimering i at få besvaret spørgsmålet, i forbindelse med markedsføringen af bogen 😉
Tak! Bogen er reelt til alle, der ønsker en eller flere ændringer i sit liv og mangler inspiration til at opnå det.
@Rosenstand
Er det så ik muligt, at bestille en signeret udgave til når du engang besøger DK indenfor den nærmeste fremtid? For så nupper jeg nemlig Pdf versionen først 🙂
Hej Morten
Det kan have lange udsigter. Jeg har slet ingen besøg i Danmark planlagt overhovedet, så hvornår det sker, ved jeg ikke. Men skal jeg til Danmark, skal jeg nok finde en løsning på det, så jeg kan få signeret en bog til dig og til hvem der ellers måtte ønske det. Men igen: Der er ingen rejser til Danmark i kalenderen, og der kan gå måske et år…
Tillykke Thomas, glæder mig til at læse den. Ærgerligt at du ikke lige kommer til Danmark pt., men vi fans må vel bare vente den tid det tager så 🙂
Nu har jeg skrevet den på min ønskeseddel – så håber jeg at min fantastiske kæreste køber den til mig :=)! Har læst gratis kapitlet og det var super godt!
Jeg tillader mig lige at linke til den seneste anmeldelse af bogen – den er fra Jan Jensen:
Min kæreste har længe snakket om din bog. Nu har jeg overgivet mig og søgt lidt om den på nettet. Indrømmet den står nu på ønskelisten til jul.. Jeg ser frem til at læse den 😉
Av den gjorde ondt
Så blev bogen tygget igennem på ferien, må sige det er en øjenåbner der vil noget.
Der er en del der bliver/er lavet om efter læsningen af bogen.
tak for sparket lige i B…….
Den er alle pengene værd