Kina – Riget i midten

Kina kaldes ofte for “Riget i midten”, og det er det på mere end én måde. Midtvejs mellem lukket land og åben markedsøkonomi, midtvejs mellem dyb fattigdom og umådelig rigdom og midt mellem stolte traditioner og vestlig løssluppenhed. Et land fyldt med kontraster og med nærmest ubegrænsede muligheder for at gøre forretninger.

Vi er netop vendt hjem fra en forretningsrejse i Kina, der bragte os både til storbyernes lyshav og landområdernes næsten afgrundsdybe fattigdom. Det var en rejse, der gav os det, vi kom for – og som efterlod os med adskillige indtryk spændende fra stille undren over beundring til decideret forfærdelse.

Hvert femte menneske på jorden er kineser

At Kina er stort, vidste vi godt, inden vi tog afsted. Men alligevel: Vi rejste for eksempel i seks timer med et eksprestog fra Beijing over 700 kilometer – men på kortet var det næsten ingenting. Vi fløj indenrigs et par gange af godt halvanden times varighed – det svarer til et par tommelfingres bredde på kortet.

1,3 milliarder kinesere – det er det omtrentlige befolkningstal i dette enorme land. Det er altså mange mennesker! Og det betyder, at de store byer i Kina er STORE! I Shanghai alene bor der f.eks. ca. 20 millioner mennesker, og i Beijing omkring 18 millioner. Vores guide – som var med os fra start til slut – omtalte byer med 6-700.000 indbyggere som “small towns”.

Kinesisk trafik – totalt kaos

Jeg har rejst meget over store dele af verden, og jeg har set meget, hvad trafik angår. Men aldrig har jeg oplevet noget så vanvittigt som den kinesiske trafik. Det trodser ganske enkelt enhver beskrivelse – det skal opleves!

Bagateller som dobbelt optrukne linjer ignoreres fuldstændigt. Faktisk er en hovedvej med ét spor i hver retning og et nødspor i hver side at betragte som en vej med fire spor – i én kørselsretning! Både med taxa og i lejet bil med chauffør oplevede vi adskillige gange overhaling i modsatte kørebanes nødspor, for det var der, der lige var plads. Gruopvækkende at opleve! Når man skal overhale, trækker man blot ud med hornet i bund og håber på det bedste i vrimlen af biler, trehjulede køretøjer, cykler og knallerter. Og vigepligt er ikke noget, der bruges overhovedet – man kører bare frem, og så undviger de andre.

trafik

Arbejdstilsynet ville få et flip

Lad os bare slå fast, at reglerne for arbejdsforhold og velfærdsområder i virksomheder ikke er helt de samme som i Danmark. Vi så stilladser på byggepladser, der ville give en dansk bygningsarbejder ticks og ufrivillig vandladning – mindst. Og ved vores besøg på virksomheder oplevede vi toiletforhold for de ansatte, som end ikke ville kunne godkendes som hundetoilet i Danmark. Se nedenstående billede, som jeg skød med min mobiltelefon, da jeg skulle træde af på naturens vegne på en fabrik, vi besøgte. Her er blufærdighed ikke en god egenskab:toilet

De ansatte kunne dog glæde sig over, at der skam var sørget for lidt avispapir klemt fast bag vandrøret…

Hoteller i provinsen er ikke for sarte sjæle

Vi havde en enkelt overnatning i en by langt ude på landet. Her fandt vores kinesiske guide/tolk det bedste hotel i byen til os. Værelset var såmænd pænt stort, men badeværelset var så beskidt og stinkende, at vi valgte at undlade at gå i bad der. Selv for mig – der bestemt ikke er sart – var lugten så slem, at jeg end ikke kunne opholde mig på badeværelset, mens jeg børstede tænder. Men det var byens bedste hotel.

Et andet problem var forplejningen så langt ude på landet. Hygiejnen er på et niveau, hvor end ikke vores indfødte kinesiske guide ville spise noget sted i byen. Derfor måtte vi om morgenen ty til at købe frugt og lidt kiks i en butik. Og der stod vi så ude på gaden om morgenen og spiste, mens en større og større flok samlede sig omkring os – for det er ikke hvert år, der kommer europæere der. Og især Charlotte med sine 183 centimeter og blonde hår var genstand for megen opmærksomhed. Vi fik en lidt bedre fornemmelse af, hvordan det må være at være i zoologisk have – som dyr.

Vi skød et billede af byens bedste restaurant – måske kan det bedre end ord forklare, hvorfor vi ikke spiste der:

restaurant-kina

Fra primitive forhold til ekstrem luksus

Efter et par døgn ude på landet med kiks til morgenmad og KFC mad – som vi kunne købe godt en times kørsel derfra – gik det i limousine med chauffør til en lufthavn og derfra med Air Shanghai til Shanghai. Her ankom vi om aftenen – støvede, trætte og smånussede efter to dage uden bad til Hotel Pudong Shangri-La. Det var en emotionelt stærk oplevelse at blive modtaget af liberiklædte tjenere med hvide handsker, der åbnede bildørene og sagde “Welcome to the Shangri-La”. Charlotte fik næsten tårer i øjnene af glæde, for det her var, hvad vi ankom til:

shangrila

Unægtelig en lidt bedre standard – og i øvrigt den største morgenmadsbuffet, jeg i mit liv har set. Servicen var helt i top – der var tjenere overalt, og man skulle intet andet gøre end at lade sig betjene. Det var lidt mere os 🙂

Kina og censuren

Det var vores første besøg i Kina, så vi har ingen personlige erfaringer med, hvordan der var tidligere. Men fakta er, at vi på intet tidspunkt følte os overvågede eller på nogen måde chikaneret af myndighederne. Det eneste negative, vi oplevede, var, da vi så BBC World News på et hotelværelse og speakeren begyndte på et indslag om de store miljøproblemer i Kina. Sekunder inde i indslaget blev skærmen blå, og billedet kom først igen, da indslaget sluttede.

Jeg googlede en del via min mobil, men jeg stødte ikke på nogen begrænsninger der overhovedet.

Jeg tror på, at Kina er på vej. Folket bliver bedre uddannet og generelt mere vidende – og da enhver ved, at kommunisme og oplysthed ikke kan gå hånd i hånd, vil forholdene ændre sig til det bedre. Men det tager tid at manøvrere et land på den størrelse, uden at det går i opløsning. Jeg håber og tror på, at vi har set den sidste omgang a la massakren på Den Himmelske Freds Plads.

Fremmed, anderledes og venlig kultur

Først og fremmest er kineserne yderst imødekommende og venlige. Spørger man om vej, følger de en derhen, hvor man gerne vil. Og man føler sig ganske sikker på gaden – tiggerne er påtrængende men absolut ikke truende.

Man skal lige vænne sig til, at alle går og harker og spytter på gaden i én lang strøm. Om det er en dårlig vane eller en genetisk betinget ekstrem overproduktion af spyt og snot, ved jeg ikke. Men alle aldre og begge køn spytter i ét væk – også inden døre.

Selv på restauranter er det helt normalt at sidde og harke godt igennem. Man må leve med det, for det er nu engang sådan, det er – men det er lidt svært at kapere midt i et måltid, når nabobordet sidder og harker og snotter om kap.

Kineserne går, som de kører bil – med sand dødsforagt og helt uden hensyntagen. Man bliver konstant “bumpet ind i” på gaden, og at holde en dør for en dame har de aldrig hørt om. Men igen: Det sker ikke af uvenlighed, for venlige – DET er de altså.

Og de kan lave mad! Jeg er hardcore til hot og spicy food, og det lykkedes faktisk vores guide at bestille en ret til mig, der fik mig til at græde – ret bogstaveligt. Det var fantastisk – og det gjorde lige så ondt, da jeg skulle af med det igen et døgns tid senere. Sådan skal spicy food være!

Forurening i Kina

Intet kan beskrive smoggen over Shanghai. Allerede når man nærmer sig byen, begynder det at svie i øjnene – helt bogstaveligt. Og der hænger en konstant dis af os og møg over byen. Prøv at lægge mærke til den brune “dyne” på billedet her fra Shanghai:

shanhai-smog

Masser af kulfyrede kraftværker og industri kombineret med en noget anderledes holdning til, hvor affald kan dumpes, gør, at Kina står foran en stor opgave med at sikre, at landet ikke ender som en giftpøl. Vi så heldigvis flere initiativer, der viser, at der trods alt er en ændring på vej også der.

Mon ikke jeg skal stoppe nu? I virkeligheden kunne jeg fortælle i timevis om oplevelserne i Kina, men det må række for nu. Og Riisager må undvære noget om søgemaskineoptimering i dette indlæg – det klarer han nok.

For nu at foregribe begivenhederne lidt: Jeg kan ikke løfte sløret for vores forretninger i Kina endnu, så det nytter ikke at spørge.

Hvad med dig? Har du været i Kina – og har du andre indgangsvinkler til det, jeg har skrevet om her?

Rosenstand out!

Rigtige kvinder og mænd deler da! Gør du?

15 kommentarer til “Kina – Riget i midten”

  1. Ok jeg overlever – du er nu en fantastisk skribent (og ret hurtig har jeg hørt) – Jeg sider med følelsen af at du lige har beskrevet min tur til Viet Nam for et par år siden.

    Vedr. din mobil Googling, kan et være at der ikke er filter på udenlandske mobiler ? (bare en strøtanke)

  2. Kina, landet alle ynder at have en mening om, men som ingen rigtigt forstår. Dette fantastiske storslået land, med alt lige fra ørken til regnskov og en kulturarv der langt overgår min fatteevne.

    Her rejst i Kina for en del år siden, og syntes det var en meget blandet fornøjelse. Positiv-listnen omfatter alt lige fra maden, den kinesiske mur, morgengymnastikken (nøjedes med at kigge på) og alt det andet der gør Kina til noget helt særligt. Men, 50 år med kommunisme og en grusom kulturrevolution har sat sine dybe spor i landet. Mange af byerne var endeløse rækker af betonslum, kineserne var for manges vedkommende ligegade med alt og landet er langt fra et demokrati.

  3. Hej Søren
    Ja – den grå betonslum var der skam endnu. Men jeg noterede mig en ting, der glædede mig en del: Jeg har rejst en del i den gamle Østblok, før Muren faldt, og der så jeg menneskenes døde øjne, den kuede tilgang til verden og alt det andet modbydelige, som kommunisme gør ved mennesker. Men i Kina så jeg liv og interesse i øjnene, nysgerrighed og vilje hos både fattige og rige. Og det tolker jeg som et sundhedstegn.

    Den stigende velstand, udenlandske input og den tillempede markedsøkonomi vil bringe Kina frem til et demokrati til sidst – det tror jeg på. Intet diktatur kan på sigt overleve, når befolkningen får viden, mad og udrejsemulighed.

  4. Tak for en spændende beskrivelse, Rosenstand!

    Jeg sidder ikke ligefrem tilbage med en lyst til at planlægge en familieferie i landet nu. Det lyder fascinerende, men også utroligt barskt og beskidt.

    Kommer til at tænke på dengang jeg læste Leif Davidsens forsøg på at forklare sin forkærlighed til Rusland i bogen, Dostojevskijs sidste rejse. Det er svært for mig at læse det tiltrækkende i sådan en elendighed som beskrives.

    Hvordan har du det med landet sådan totalt set? Et sted for forretninger, for ferie eller hvor du kunne drømme om at bo i kortere eller længere tid?

  5. Velbekomme, Anders.

    Kina er for mig et sted for forretninger – og kun det. Mine krav til et feriested opfyldes slet ikke – det hedder mere Californien, Florida og den slags. Og jeg kunne ikke bo der – af mange årsager. De væsentligste er nok det manglende demokrati, forureningen og deres behandling af dyr (jeg er en stor dyreven).

  6. Som sædvanlig en særdeles velskrevet og interessant artikel. Tak for den. Hvis du bliver træt af det SEO halløj vil jeg spå dig en stor karriere som forfatter.

    Jeg håber, antagelig sammen med mange andre, at du senere kan fortælle hvad der bragte dig til Kina.

  7. Tak skal du have, Jan! Det luner fra en skriverkarl som dig!

    Naturligvis skal jeg nok fortælle, hvad jeg lavede i Kina – når jeg kan. Det bliver nok svært at skjule alligevel, når det først ruller 😉

  8. Tak for en super artikel. Du vil opdage, at udviklingen i Kina er OVERVÆLDENDE. !
    Shenzhen i det sydlige Kina har været en rismark for 25år siden og i dag er det en storby.

    Så vent et par år og kom tilbage og se om du kan kende byerne hvor du har været før (der kommer følelserne først op i dig).

  9. Velkokmmen hjem. Jeg synes, du mangler at fortælle folk, hvorfor det var du var i KIna, så det må jeg jo gøre. Rosenstand er så besat af at skyde nytåret ind, at han ikke længere kan nøjes med det fyrværkeri-udvalg vi har i Danmark. Så derfor rejste han til Riget i midten for at få fyldt garagen op med krudt inden det foranstående nytår. Så er det på plads.

    Mht Kina og fremgang, så har jeg netop læst The Undercover Economist (http://www.amazon.co.uk/Undercover-Economist-Tim-Harford/dp/0316732931) af Tim Harford. Han runder bogen af med at fortælle om Kinas fremgang og hvorfor, det er gået så godt for Kina sammenlignet med andre lande. Det er vanvittigt imponerende at læse, hvor godt det er gået for Kina. Spændende og tankevækkende læsning, som varmt kan anbefales. I øvrigt kommer han også ind på, hvorfor man ikke kan gøre en ordentlig brugtvogns-handel – og hvordan vi som forbrugere bliver taget i r*v*n. En tur i supermarkedet er bare ikke det samme mere.

  10. Hej Vadskær!

    He-he… Hvis man kender min holdning til fyrværkeri, vil man vide, at jeg personligt gerne så det forbudt og forbundet med ophængning i ædlere dele at bruge det. Men det er en anden snak 🙂

    Den bog lyder spændende – den må jeg vist se nærmere på!

  11. Velkommen hjem!

    Tak for en fin, levende rejsebeskrivelse, der flot indfanger landets kontraster — som billederne banker helt på plads.

    Jeg glæder mig, som mange af de andre, også ret meget til at høre om baggrunden for Kinarejsen.

    God weekend!

    Kasper

  12. Fin beretning om din tur til Kina.

    Jeg var der selv for en del år tilbage, og må indrømme at landet ikke står på min hitliste over fremtidige feriemål. Der er dog mange spændende ting at se, men når de først er set – ja så er trangen til at se dem igen ikke så stor. Jeg rejste som rygsæk rejsende, så kan kun nikke genkendende til den ufattelige fattigdom og trange kår. Jeg var også i Shanghai, men så ikke lige den luksus som du åbenbart gjorde. Jeg blev til gengæld henvist til politistationen, da mit visum åbenbart var udløbet. Det var ikke populært. Ak ja, mange minder fra et anderledes land.

  13. Uhh, det vækkede lige nogle minder tilbage fra mit 8 måneders ophold i Taiwan. Specielt trafikken, hvor de bare smadrer hornet i bund og kører ud. Det blev først rigtig interessant, da jeg købte mig en scooter og selv kørte rundt i trafikken. Det var sgu med livet som indsats. Fatter ikke i dag at jeg turde.

    Jeg blev en så “integreret” del af taiwaneserne, at jeg faktisk spiste middagsmad hver eneste dag på de små snuskede steder som du beskriver. Det var jo hverdag for mine kollegaer, og gik så bare med dem. Det resulterede så også adskillige gange i racer-mave, med dertil kinesiske piller der virkede som en korkprop.

    Men en oplevelse at være i Asien, det er det.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen