Tidligere i dag postede en af mine kolleger i branchen en kopi af en invitation til et seminar i numerologi på Facebook – han syntes ligesom alle de kommenterende, at det var skørt, underligt og bizart. Det synes jeg også. Senere på dagen begyndte jeg at reflektere over det fænomen, som numerologi og astrologi er. Og de tanker vil del emed dig – læs med, hvis du har lyst!
Hvad er numerologi?
Lad os tage et kig på Wikipedias definition:
Altså: Din fødselsdato og dit navn har afgørende indflydelse på, hvem du er, hvad du kan blive til og meget mere. Og hvis din fødselsdato ikke lige passer med dit navn, bør du skifte navn, så du kan få succes i livet. Eller sagt på en anden måde: Hvis du er født den 12. februar 1973, og hedder Lars Erik Jensen, er det overvejende sandsynligt, at du vil få et bedre liv, hvis du ændrede dit navn til Hjeronimus Gallofosen for eksempel… Den lader vi lige stå lidt.
Jeg prøvede for skæg skyld at teste mig selv på et site, hvor jeg skulle opgive mit navn og fødselsdato. Det kom der så en række karakteregenskaber ud af – hvoraf et par stykker såmænd passede udmærket. Så ændrede jeg mit navn fra Thomas til Tom – men med samme fødselsdato. Og ved du hvad? Nu var jeg en helt anden person med andre værdier, styrker og svagheder. Jow-jow, som vi siger i Jylland.
Så er der det med astrologi
Jeg er Krebs – så ved du det. Og da jeg er født den 22. juni, deler jeg altså personlighed med de millioner af andre mennesker, der også er født den 22. juni – siger astrologerne. Ikke nok med det – planeternes stilling på et givet tidspunkt påvirker mig. Men ikke nødvendigvis min hustru lige ved siden af mig, der født i februar et andet år. Jamen, det giver da bare mening, ikke?
Læser du horoskoper?
Lad mig dele en lille svedig hemmelighed med dig, som jeg kender til, da jeg er ud af journalistfamilie. Horoskoperne i aviser og ugeblade er skrevet elever, piccoliner og hvem der nu ellers får tjansen den dag eller uge. Nu ved du det.
Hvad er det, der sker i mennesker?
Jeg kan sagtens forstå, at mennesker skulle bruge noget mystisk at tro på – altså dengang, hvor vi gik rundt og troede, at alkymister kunne lave guld, at jorden var flad og at nisser og elverfolk regerede ude i mørket. Det var også dengang, der var reelt brug for religion til at holde masserne i et uoplyst mørke.
Men i dag i 2015? Vi ved, at jorden er rund, at evolution er faktuel og skabelseshistorien fra religionerne er videnskabeligt modbevist. Vi kan arbejde på molekylært niveau, og vi ved, at der ikke er andre banditter og monstre ude i mørket end de mennesker, der nu engang er netop det.
Hvad er det, der kan drive mennesker med skolegang bag sig til i 2015 at tro, at deres lykke hænger sammen med den talmæssige værdi af deres navn? Eller at tro på, at der findes en gud, der redder dem fra evig forbandelse? Det er mig en gåde udover alle grænser!
Virkeligheden viser jo, at religioner i dag handler om, enten at undertrykke folket (primært Islam i dag) eller at udbytte folk økonomisk (primært den protestantiske og katolske kirke). For nogle er religionen også skalkeskjul for sexuelt misbrug af børn.
Jeg fornægter ikke, at religion giver mange mennesker trøst, men jeg påstår til gengæld, at det er en tom trøst. Hvilken trøst er det at takke Jesus for, at ens barn slap levende fra en trafikulykke med brækket nakke og invalid for livet? Hvis ham der Jesus kunne fikse det havde det så ikke været smartere at undgå ulykken?
Som en af mine yndlingsbriter Sir Stephen Fry udtrykker det:”Vi kan ikke tale om nogen gud eller nogen tro uden også at tale om børn med cancer, sult i Afrika og børneprostitution”.
Nå – jeg er jo ateist og derfor er jeg fri til at tænke selv og kan nøjes med at forholde mig til faktuelle forhold. Og de er jo altså, som de nu engang er.
Undskyld det lille sidespring. Det, jeg ville sige, er: I første omgang i dag havde jeg den omtalte numerolog mistænkt for bare at have fundet en fed fidus til at malke penge ud af mindre begavede mennesker. Men jeg tror faktisk, at hun og hendes numerologkolleger tror på det, de siger. Og det er da… nå ja: Forunderligt!
Sagen er jo, at der sidder masser af mennesker i verden, der føler livet hårdt på den ene eller anden måde, og der kommer astrologien, numerologien og religionen ind og giver dem det, de søger mere end trøst: En bekvem undskyldning!
Det er det, jeg ikke kan lide! Det er for småt at give en forkert fødselsdato eller et forkert navn skylden. Det er ansvarsfraskrivelse, så det basker – og der er lange køer af begærlige banditter, der dagligt lænser den slags “fortabte” mennesker for penge for at “hjælpe”. Det er usmageligt – i bedste fald!
Nå – det var bare det, jeg ville sige. Hvad synes du?
Rosenstand out!
Hej Thomas!
Jeg er lidt nysgerrig efter at høre hvorfor du ret ofte går i debat om religiøse mener på nettet? Du er jo erklæret ateist så hvorfor? Håber du vil svare?
Hilsen
Berit
Hej Berit
Uha – det er en længere omgang, men lad mig give et relativt kort svar.
Jeg deltager i eller starter debatter om tro af flere årsager: Jeg er nysgerrig og undrende over for hele begrebet. Jeg tror afgrundsdybt på, at politiske, religiøse og andre holdninger kan og bør udfordres kontinuerligt (verdenshistorien er fuld af eksempler på, hvad der sker, når den udfordring udebliver). Så er der for mig også et moralsk aspekt, og det ligger i, at jeg bliver harm, når mennesker, der står et vanskeligt sted i livet, udnyttes og udbyttes af kyniske sælgere af tro og overbevisninger.
For eksempel: Et menneske går gennem en svær tid, lander hos en numerolog, der tager sig godt betalt for at regne ud, at det menneske skal have et nyt navn, og så er lykken gjort. Enhver fornuftig tanke modsiger det jo. Jeg er helt på det rene med, at nogle mennesker faktisk føler sig hjulpet af det nye navn og fakturaen fra numerologen, men det er det samme som de mennesker, hvis hovedpine forsvinder, når de har spist en kalktablet, de troede var en hovedpinepille.
Det er skønt, at de mennesker kommer videre i deres liv, men det er trist, at det sker ved at fylde tegnebogen hos kirker, numerologer, astrologer, seere og hvad ved jeg, når det kunne være sket med lidt klog samtale samtale i stedet.
Endelig mener jeg, at debat og udfordring er et af de mange områder, hvor vi i Vesten adskiller os positivt fra de mørke regimer under for eksempel Islam. Den frie debat og muligheden for at udfordre er under pres i disse år – sådan lidt efter salamimetoden fjernes muligheder af politisk korrekthed. Og det er skræmmende og helt ubeskriveligt usundt for et moderne og frit samfund.
Ja – det kræver mod nogle gange. Også mod til at facilitere en debat, hvor der er holdninger, der går en selv stærkt imod. Men netop det er jo ytringsfrihed og demokratisk åbenhed par excellence, og det er så dyrebart. Giver det mening?
Det er mig altså forunderligt, hvordan alle de missionerende ateister jeg er stødt på, skærer alle troende over en kam. At tro på Gud er ikke ensbetydende med, at man ikke tænker frit, ikke tror på videnskab, medicin, big bang etc. At tro på en gud, er ikke lig med at man så skruer hovedet af og fjerner at sund fornuft.
Hej Lotte
Tak for din kommentar.
Nu skriver du selv “Gud”, hvorfor jeg tager afsæt i, at du refererer til den kristne gud beskrevet i Biblen.
Efter min bedste overbevisning er der ingen forskel på at tro på Gud, Supermand eller Julemanden. Alle tre er figurer, der er skabt af mennesker, og alle tre står for noget, der med simpel logik og videnskab kan afvises.
Vi ved jo godt, at mennesker ikke kan flyve – og miste deres kræfter ved at blive udsatte for kryptonit.
Vi ved også, at rensdyr ikke kan trække en slæde gennem luften.
Vi ved også, at skabelseshistorien i Biblen er forkert fra ende til anden, at man ikke kan leve vand til vin, gå på vandet eller genopstå fra de døde.
Altså er disse tre figurer lige underholdende – og lige forkerte.
Hvis du tror på Gud – men ikke tror på skabelseshistorien, ikke mener at alle homoseksuelle bør dræbes, og at det er OK at dræbe børn, hvordan er du så nået frem til, at den Gud, der beskrives i Biblen, er den Gud, du vil tro på? I henhold til Biblen, Koranen og Toraen er Gud almægtig og ser alt, styrer alt og står bag alt. Altså står Gud også bag kræft i små børn, over 5.000 døde i Nepal, utallige millioner døde bare 2. verdenskrig etc. Det er jo eneste mulige slutning, hvis vi skal bare perifert tage de hellige skrifter for pålydende.
I min optik er det at tro på en “Gud” lig med at skrue hovedet af og fjerne al fornuft, eftersom samtlige af de beskrevne guder i samtlige religiøse skrifter er én lang række af selvmodsigelser og faktuelt fejlagtige.
Når det er sagt: Jeg vil helst ikke være direkte missionerende ateist, men jeg erkender, at jeg har svært ved at tie stille, når jeg møder voksne mennesker, der uden at blinke bekender sig til at tro på figurer, der i hverken fantasi eller beskrivelser adskiller sig på nogen måde fra Supermand, Julemanden og det flyvende spaghettimonster med andet end alder.
Når jeg skriver Gud, så er det netop for ikke at tage udgangspunkt i en bestemt religion. Religion er, uanset hvilken religion vi taler om, menneskeskabt, et system der efter menneskets bedste (ringe?) evne prøver at beskrive det, vi ikke kan forstå. Hvilket videnskab vel sådan set også .
Videnskab arbejder med at forklare og bevise – religion påstår på tværs af, hvad der kan bevises/modbevises. Evolution for eksempel – den er bevislig og dermed en absolut tilkendegivelse af, at biblen m.fl. ikke er sande.
I samme øjeblik et menneske “tillader” påstande baseret på religion, går det galt. Det er verdenshistorien jo én lang række af beviser på.